Adskillige kommende andelshavere har været på besigtigelse i Bolnuevo-Mazarrón. Der har de blandt andet været ude at udforske vandremulighederne i området og har været så søde at give os en beretning om disse:
Mazarróns turistorganisation gør meget for at promovere vandresport og har udgivet kort over alle ruter, som kan findes her.
Derudover har de også lavet en folder, der beskriver tre ruter og deres varianter i nærheden af Bolnuevo.
Mange vandreentusiaster har tracket deres ruter rundt i området og delt dem på Wikiloc.
Du kan tilgå Wikiloc på deres app og tracke den rute, du går. Derefter kan du gemme filen som en ".pgx"-fil, og hvis du klikker på "public", når du gemmer den, så kan andre vandreentusiaster også hente ruten og bruge den i appen. Der er rigtig mange vandrere, der blandt andet har delt deres ture rundt i Bolnuevo, Mazarrón og Cartagena.
Både de ruter som Mazarróns kommune udgiver, og ruterne på Wikiloc indeholder al ønskelig information om sværhedsgrad, længde, hvor der eventuelt er stejle stigninger. Så hvis du har højdeskræk, ved du nemt, hvilke ruter du skal undgå.
Hvis du er nybegynder i forhold til vandring, så kan vi varmt anbefale at købe nogle vandrestøvler allerede fra start. De er meget bedre end kondisko, sandaler, klipklapper etc. Vandrestøvlerne føles heller ikke varmere end andet fodtøj. De giver bare mere stabilitet til dine fødder.
Husk at som andelshaver har du en personlig kasse i kassedepotet, hvor du kan gemme ting, så du har dem klar, når du kommer.
Download deres guide over vandreruter i området:
https://visitamazarron.com/wp-content/uploads/rutas-senderismo.pdf